Danmarks klimaregnskab er 'svindel', lyder kritik fra internationale forskere

Et forum for det Danske folk - Hvis du vil VIDE mere

Moderator: The Forum Group

Post Reply
User avatar
PaCmAn
Posts: 5326
Joined: Tue Jun 06, 2006 3:51 pm
Location: www.pacman.pt.vu
Contact:

Danmarks klimaregnskab er 'svindel', lyder kritik fra internationale forskere

Post by PaCmAn » Sat Sep 28, 2019 5:59 pm

Danmarks klimaregnskab er 'svindel', lyder kritik fra internationale forskere

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09- ... e-forskere


Danmarks største kilde til grøn energi er afbrænding af træ fra hele verden. Træ udleder ligeså meget CO2 som kul, men vi regner det for CO2-neutralt.

Knap otte ud af ti danskere tror, at Danmarks grønne energi primært kommer fra vindmøller.

Men det er ikke korrekt.

For selvom både energivirksomheden Ørsted og statsminister Mette Frederiksen (S) taler om grøn fremtid til billederne af vindmøller, så er Danmarks største kilde til vedvarende energi faktisk træer.
CO2-reduceringen i Danmark taber farten.

Træer, der bliver fældet over hele verden, hakket til træpiller og brændt af i store ovne på danske kraftværker som såkaldt biomasse.

Det er ikke kun danskerne, der fejlagtigt tror, at Danmark primært er et vindmølleland. Det gjorde flere internationale eksperter i klimaforandringer også, da TV 2 ringede for at høre deres mening om Danmarks CO2-regnskab.

- Jeg har altid tænkt på Danmark som et land, der gik op i fakta. Derfor var det meget bekymrende for mig at høre, hvor meget træ Danmark brænder af, siger William Moomaw, der har været hovedforfatter på fem rapporter for FN’s klimapanel.
- Det svarer til bogføringssvindel
Faktaboks: Danskere tror grøn energi kommer fra vindmøller

Megafon har for TV 2 spurgt 2236 danskere, hvilken kilde til vedvarende energi i Danmark, som er størst.

78 procent svarede vind-energi, 14 procent svarede afbrænding af biomasse og 5 procent svarede sol-energi. Resten svarede ved ikke.

Tilbage i 1990’erne var der på verdensplan bred politisk og videnskabelig enighed om, at afbrænding af træ var en CO2-neutral og vedvarende energikilde, fordi træ vokser op og absorberer CO2’en igen.

Enigheden blandt forskerne er for længst hørt op, men politikerne i Danmark og andre lande gør stadig brug af denne regel, når de skal opgøre deres CO2-regnskab.
Store dele af Seden Strandby på Fyn vil stå permanent under vand i år 2100, hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som i dag. Billedet til højre er en grafik lavet udfra kort fra klimatilspasning.dk

Danmark er et af de lande i verden, der procentvis brænder mest træ af, og hvis afbrændingen af biomasse - altså træer og planter – talte med i det danske CO2-regnskab, ville vi udlede 39 procent mere CO2, end vi officielt gør i dag.

William Moomaw retter en stærk kritik af, at Danmark ikke tæller CO2-udledninger fra afbrænding af træ med i vores klimaregnskab.

- Det svarer til bogføringssvindel. Hvis man havde et selskab og lod være med at bogføre gælden, så ville det være svindel. Det er det samme, Danmark gør, siger han.
Forskere advarer europæiske politikere

Der er kun tre lande i EU, som brænder mere biomasse af end Danmark. Letland, Finland og Sverige. De brænder alle sammen hovedsageligt deres egen skov af. I Danmark importerer vi det meste træ, vi brænder - blandt andet fra USA.

- Det er klimasvindel, siger Daniel Kammen, professor på Berkeley, tidligere hovedfatter i FN’s klimapanel og klimarådgiver for Obama-administrationen.

Han har forsket i Europas import af træer fra USA til afbrænding som CO2 neutral-energi. Han fortæller til TV 2, at træafbrænding måske nok virker politisk og er godt for amerikansk landbrug, men afviser, at det er godt for klimaet.

- Det kan godt være, at I vælger at ignorere jeres udledninger, men det er ikke videnskabeligt korrekt. Hvis I ikke kigger på hele livscyklussen, så bedrager I jer selv, fortæller Daniel Kammen til TV 2.
Naturstyrelsens marker med lavbundsjord i Store Vildmose, som udleder store mængder CO2

Sammen med en række andre prominente forskere er han medforfatter af to advarsler til europæiske politikere om de fatale konsekvenser, han mener, EU’s satsning på afbrænding af biomasse vil få for verdens skove.

Det handler blandt andet om, at træer ikke vokser hurtigt nok.

Selvom træer vokser op igen, så tager det ”årtier til århundreder” – ifølge advarslen til de europæiske politikere – før træerne har absorberet den CO2, vi lukker ud i atmosfæren.

- Og det betyder, at I har gjort global opvarmning værre i mellemtiden. Flere gletsjere er smeltet og havene er blevet varmere. Det stopper ikke bare fordi CO2’en bliver optaget igen på et tidspunkt ude i fremtiden. I har forøget risikoen for, at det kommer til at få frygtelige konsekvenser, siger Tim Searchinger, der er forsker på Princeton Universitet i USA og medunderskriver af advarslerne.

Det er dog langt fra hele den akademiske verden, som ser ligeså sort på afbrænding af træer. Tværtimod er der en ret markant splittelse.
Faktaboks: TV 2s internationale kilder

TV 2 har været i kontakt med følgende medforfattere af advarslerne om brug af biomasse til EU-parlamentet. De mener alle sammen, at Danmarks klimaregnskab er misvisende:

Daniel Kammen, William Moomaw, Timothy Searchinger, Wolfgang Cramer, Felix Creutzig, Steven Berry og Peter Raven.
Biomasse stopper fossile brændsler

I Danmark er der flere forskere på Københavns Universitets Institut for Naturforvaltning, som mener at brug af biomasse er en god idé.

En af dem er lektor Niclas Scott Bentsen:

- Det vigtigste klimamål er, at vi skal stoppe brugen af fossile brændsler. Så længe vi bruger biomasse til at fortrænge fossile brændstoffer og vi undgår, at overudnytte skovene, så giver det for mig god mening i en klimamæssig sammenhæng.

Han påpeger, at hvis man sørger for at konstant at genplante træer, så der løbende lagres ligeså meget CO2, som der brændes af, så er det ikke et problem, at træerne vokser langsomt.
Inden træet bliver brændt på kraftværkerne, skæres det i små stykker.
Inden træet bliver brændt på kraftværkerne, skæres det i små stykker. Foto: TV 2
Træerne bliver genplantet

Hos Dansk Energi, som er brancheorganisation for energivirksomhederne, der brænder træet af i Danmark, fremhæver Kristine Grunnet også genplantning. Det er forudsætningen for ”bæredygtig biomasse” fortæller hun:

- Vi skal sørge for, at når vi brænder træ af, så skal det træ genplantes. Det vil sige, at når der kommer CO2 ud, når vi brænder træet, så skal det optages i et nyt træ.
Jacob Adler Jensen er en af Danmarks største mælkebønder - og dermed en af de landmænd som udleder mest drivhusgas i atmosfæren

Dansk Energi fortæller også, at deres brug af biomasse er klimavenlig, fordi de brænder træ af, som ikke har nogen anden funktion – såkaldt affaldstræ, der bare vil gå til grunde, hvis det ikke blev brændt.

- Det er altså træ, som ikke har anden anvendelse. Det kan ikke bruges til andet, siger Kristine Grunnet.
Kamp imellem to forskningsverdener

De meget forskellige anskuelser på Danmarks brug af biomasse er i virkeligheden en kamp imellem to forskellige former for videnskab.
Deltag i Højlunds Forsamlingshus om klimaet

Der er brug for konkrete ideer og svar på klimaudfordringerne, og TV 2 håber at finde nogle af dem, når Højlunds Forsamlingshus rykker ind på Vallekilde Højskole i Odsherred. Vi fylder salen med nysgerrige danskere, eksperter og nogle af de politikere, der skal udstikke rammerne. Hvis du vil med og deltage i debatten, kan du få en gratis billet her.

På den ene side er forskerne, der har deres udgangspunkt i skovforvaltning – og på den anden side står forskerne med speciale i klimaforandringer. Sådan udlægger professor Wolfgang Cramer det i hvert fald:

- Der er en stærk tro i skovbrugskredse på, at ”bæredygtig skovdrift” på en eller anden måde kan klare problemerne med biomasse. For klimaeksperter er det på ingen måde overbevisende, skriver Wolfgang Cramer i en mail til TV 2.

Han har ligeledes har været hovedforfatter på rapporter fra FN’s klimapanel.
Fra tykke stammer til små træpiller. Sådan ser størstedelen af den biomasse ud, som brændes af i Danmark.
Fra tykke stammer til små træpiller. Sådan ser størstedelen af den biomasse ud, som brændes af i Danmark. Foto: TV 2
Forsker: Danmark opmuntrer til fældning af tropisk skov

Danmarks direkte CO2-aftryk på verden er lille, men det betyder ikke vores politik er ubetydelig

- Danmarks rolle i at løse klimaforandringerne er primært som det gode eksempel. Når Danmark gør det forkerte, så sender det et signal til skurkene om, at de også kan gøre det forkerte, siger Tim Searchinger fra Princeton Universitet.

- Hvis Danmark fortsætter med at brænde træ og påstå, at det mindsker CO2-udledningen, så opmuntrer det lande som Brasilien og Indonesien til at fælde endnu mere tropisk skov og påstå at det er godt for klimaet, siger Tim Searchinger.



----


Med venlig hilsen Jakob Lauersen fra:

AGENDA 21: Globalt diktatur på Dansk - Dokumentar
https://youtu.be/ic8oCUWkaCk

Illuminati Krigen - Af Jakob Lauersen
Afspilningsliste: http://tinyurl.com/illuminati-krigen

Bilderberg 2014 på Dansk med Jakob på Radio FRIHED
http://youtu.be/v5xH_QCN2Yw

AFGØRENDE VIGTIG VIDEN FOR ALLE DANSKERE
viewtopic.php?f=86&t=19069

CIA's MK-Ultra program er den direkte årsag til følgende ...
viewtopic.php?f=86&t=18932

Rejsekortet er et militært ANTI-rejsekort for KONTROL
viewtopic.php?f=86&t=18955

Død over Danmark
https://youtu.be/I7ZpyxGXul8

Kommunens krigserklæring til DIG
https://youtu.be/ZuEhCy-JfzQ

Status efter 2 måneder i rådighedsvurdering ...
viewtopic.php?f=86&t=19732

RABU i Ribe : Du skal IKKE gøre gode ting for beboerne
viewtopic.php?f=86&t=19479

Når Esbjerg kommune stjæler fra sine egne borgere . . .
viewtopic.php?f=86&t=19469

And MUCH more . . .


----
A SUN CULT + WORLD DOMINATION = "THE NEW WORLD ORDER"
"None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free." -Goethe
Image
Image
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-- - - - - - - - - - - - - - - > > > LISTEN TO ALEX JONES RIGHT NOW - CLICK HERE < < < - - - - - - - - - - - - - - --
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

User avatar
PaCmAn
Posts: 5326
Joined: Tue Jun 06, 2006 3:51 pm
Location: www.pacman.pt.vu
Contact:

Re: Danmarks klimaregnskab er 'svindel', lyder kritik fra internationale forskere

Post by PaCmAn » Sun Sep 29, 2019 10:35 pm

Antarktis har sat uventet is-rekord
Isen ved Antarktis fortsætter med at forbløffe eksperter og har for tredje år i træk sat rekord.

https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE7 ... -isrekord/



Når vores planet bliver varmere, smelter isen rundt omkring på kloden.

Det udsagn giver ifølge de fleste nok fin mening, mens det nok ikke giver så meget mening, at det sydlige kontinent, Antarktis, har vist voksende mængder af havis de seneste år og netop har sat rekord for udbredelsen af havis for tredje år i træk.

Men mening eller ej - det er det, der sker ved Antarktis, har flere medier og organisationer rapporteret i løbet af denne uge.
Læs også
Antarktis bliver ved med at overraske

For havisens udbredelse har i overvældende grad overgået gennemsnittet for perioden 1981-2010 ved især den sydlige og østlige del af Antarktis denne vinter (det er vinter på den sydlige halvkugle, når det er sommer hos os), skriver bl.a. den norske vejrtjeneste YR.no og det amerikanske National Snow & Ice Data Center.
Dette kort viser udbredelsen af havis ved Antarktis den 22. september 2014. Det sorte kryds er den geografiske sydpol, og den orange linje viser isens udbredelse i gennemsnit i perioden 1981-2010. Især mod syd og øst når isen altså større udbredelse end gennemsnittet for perioden.
Foto: National Snow and Ice Data Center

For data fra satellit-observationer viser, at havisen ved Antarktis nåede sin maksimale udbredelse den 22. september i år, og da var der omkring 20,11 mio. km2 havis ved Antarktis. Det er 1,54 mio. km2 mere end gennemsnittet siden 1981 og altså ny rekord.

Faktisk har udbredelsen af havisen ved Antarktis været støt stigende, siden man begyndte at måle på den i slutningen af 1970'erne.
Læs også
Global opvarmning eller ej – isen vokser ved Nordpolen

Og det giver faktisk fin mening, mener flere eksperter - på trods af tydelige tegn på global opvarmning og det faktum, at isen omkring Arktis ved Nordpolen bare bliver mindre og mindre.

"Ikke alle steder på Jorden reagerer på samme måde på klimaforandringer. Det, at isen et sted på Jorden gør en ting, mens is et andet sted gør noget andet, er ikke overraskende. Jorden er stor, og i takt med at klimaet forandrer sig, vil det være normalt at se forskellige ting ske," siger professor Claire Parkinson fra Nasa til The Guardian.

Andre eksperter er dog en smule overraskede over den måde, havisen ved Antarktis opfører sig på:

"Det havde vi ikke ventet. Verdens 50 bedste modeller blev kørt, og 95 pct. af dem vil have, at havisen ved Antarktis skal være blevet formindsket i løbet af de seneste 30 år," siger professor John Turner fra British Antarctic Survey til The Guardian.

Også en norsk klimaforsker er overrasket og kommer med et bud på, hvad den øgede isudbredelse kan skyldes.

Is ved Antarktis

22. september 2014 observerede satellitter 20,11 mio. kvadratkilometer havis ved Antarktis.
Det er 1,54 mio. kvadratkilometer (svarende til 3/4 af Grønlands areal) over 1981-2010-gennemsnittet.
Og det er 560.000 kvadratkilometer over den tidligere rekord fra 2013.
Det er tredje år i træk, at havisen ved Antarktis sætter rekord.

Kilde: National Snow & Ice Data Center

"Det, der sker ved Antarktis er overraskende og bliver nøje fulgt af forskerne. Man har observeret, at vindene har taget til i styrke, særligt i Ross-havet, hvor isproduktionen foregår," siger Kerim Hestnes Nisancioglu fra det norske Bjerknessenteret til YR.no.
Læs også
Klimarapport tog fejl om isdække

Det har trukket kold luft mod Ross-havet, hvor havisen er øget markant.

Hvad der så har fået vindforholdene til at ændre sig, ved forskerne endnu ikke, men Nisancioglu peger på, at det kan hænge sammen med hullet i ozonlaget omkring Antarktis, der kan have gjort nogle lavtryk dybere.

En anden forklaringsmodel har at gøre med strømmene i havet omkring Antarktis, men som Claire Parkinson siger:

"Der er endnu ikke kommet en forklaring, som jeg vil sige, at folk har kunnet enes om og sige 'nu er det slået fast, det er derfor, det sker'."

Sammenholder man den øgede havis ved Antarktis med afsmeltningen ved Arktis er der dog totalt set blevet meget mindre is ved polerne siden 1970'erne.

---
A SUN CULT + WORLD DOMINATION = "THE NEW WORLD ORDER"
"None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free." -Goethe
Image
Image
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-- - - - - - - - - - - - - - - > > > LISTEN TO ALEX JONES RIGHT NOW - CLICK HERE < < < - - - - - - - - - - - - - - --
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Post Reply
watch RING OF POWER here - banned in USA by youtube: