Prisen for at sige fra: De blev degraderet, mobbet og fyret

Et forum for det Danske folk - Hvis du vil VIDE mere

Moderator: The Forum Group

Post Reply
User avatar
PaCmAn
Posts: 5458
Joined: Tue Jun 06, 2006 3:51 pm
Location: www.pacman.pt.vu
Contact:

Prisen for at sige fra: De blev degraderet, mobbet og fyret

Post by PaCmAn » Sat Nov 23, 2019 5:10 pm

Prisen for at sige fra: De blev degraderet, mobbet og fyret

https://amtsavisen.dk/artikel/prisen-fo ... t-og-fyret

Seks tidligere medarbejdere i fyret topchefs afdelinger fortæller om, hvordan ingen ville lytte til deres kritik af forholdene i afdelingen - og om de personlige omkostninger ved at blive ignoreret, mistænkeliggjort og fyret.
21 nov. 2016 kl. 11:04
Morten Svith (mosv@stiften.dk)
»Jeg skriver til jer, da jeg gennem mit arbejde i Aarhus Kommune er blevet fanget i en rodebunke af nepotisme, svindel med skattekroner og omgåelse af forvaltningsloven.«
Annonce
Efter Marianne Engelin i begyndelsen af 2015 havde været til en tjenestelig samtale, begyndte ledelsen i Natur og Vejservice at tage opgaver fra hende. Foto: Jens Thaysen
Sådan indledes en mail, avisen modtog for godt et år siden fra Jesper Haahr Mortensen, der dengang var administrativ medarbejder i vejafdelingen i kommunens Natur og Vejservice.
»Det påvirkede mig meget, at ledelsen var ligeglad, når jeg pegede på ting, der ikke var i orden. Eller ligefrem hånede mig for det,« siger Jesper Haahr Mortensen, der endte med at blive afskediget fra Natur og Vejservice for at påpege fejl i afdelingen. Foto: Jens Thaysen
Det blev startskuddet til en lang optrævling af, hvad der er foregået i den kommunale entreprenørafdeling under den nu fyrede og fratrådte topchef, Claus Pedersens, ledelse.
»Så blev jeg fyret. Mig kunne de ikke finde et flexjob til. Jeg fik tilbudt, at jeg kunne komme ud at vaske skilte, men det kunne ryggen jo slet ikke holde til,« siger Brian Sten Larsen . Foto: Jens Thaysen
I mailen hed det også:
Lars Poulsen gik til chefen for at gøre opmærksom på udfordringer med sikkerheden. Så blev han fyret. Foto: Jens Thaysen
»I forbindelse med mit arbejde er jeg blevet opmærksom på mange uhensigtsmæssige ting, som jeg har konfronteret ledelsen med, men desværre løber jeg hovedet mod en mur, da ledelsen ikke ønsker at handle på det trods gentagne opfordringer. Derfor denne henvendelse.«
»Det var jeg til en samtale med Claus Pedersen om. Han tilbød, at jeg kunne vaske skilte og lave andre ad hoc-opgaver. Det sagde jeg nej til,« siger Finn Therkildsen. Foto: Jens Thaysen
Kort tid efter var Jesper Haahr Mortensen forhenværende medarbejder i Natur og Vejservice.
Niels Bonde føler, at ledelsen i Natur og Vejservice bare ledte efter en grund til at fyre ham. Foto: Jens Thaysen
De nye tider
Avisen har sat seks af sine kilder til historierne om topchefens storhed og fald i stævne. Alle har de det til fælles, at de er forhenværende medarbejdere - og at de ikke selv har valgt at forlade virksomheden.
»De, der har prøvet at sige noget, er blevet trykket ned under gulvbrædderne. Jeg har meldt opad i systemet til HR-afdelingen med ting, jeg ikke kunne komme igennem med hos min afdelingsleder. Jeg fik aldrig nogen respons.«
»Jeg ville have, at vi overholdt forvaltningsregler, samarbejdsregler og arbejdsmiljø. En dag trak min afdelingsleder mig til side og sagde: 'Det er nye tider. Vi behøver ikke længere hænge os i reglerne',« fortæller Marianne Engelin.
Angst og hjertebanken
Marianne Engelin blev i sommer afskediget fra sit job som HK'er i sekretariatet hos Center for Byens Anvendelse på Kalkværksvej.
»I starten af 2015 blev jeg indkaldt til en tjenestelig samtale, hvor der også var en med fra HR-afdelingen. Derefter blev det rigtig slemt. De begyndte at tage opgaver fra mig, så jeg til sidst bare sad der og kiggede.«
»Efterhånden røg jeg helt ned. Gik rundt med hjertebanken og angst. Mine ben rystede, så jeg næsten ikke kunne gå op af trappen til mit arbejde på Kalkværksvej. Koncentrationen røg. Jeg måtte nogle gange læse en mail fem gange, før jeg forstod, hvad der stod,« fortæller Marianne Engelin.
Sådan gør man det
Rundt om bordet har de fem andre læst et papir, hun har skrevet om forholdene i Center for Byens Anvendelse under Claus Pedersens ledelse.
»Hele den første side kunne jeg have skrevet selv,« lyder det fra Lars Poulsen, der var formand i Natur og Vejservice, til han røg ud i september i år.
I papiret beskriver Marianne Engelin blandt andet, hvordan man i Center for Byens Anvendelse skiller sig af med medarbejdere, der stille spørgsmål og siger fra:
»Man sørger bare for, at det siver ud i organisationen, at denne medarbejder ikke magter sine opgaver, at vedkommende ikke forstår de nye tider, at han/hun er negativ og usamarbejdsvillig. Man tager flere »samtaler« under fire øjne med det forsvarsløse menneske, som til sidst er et rystende nervevrag,« står der i papiret, der fortsætter:
»Fjernelse af opgaver er også en yndet måde at desavouere en medarbejder. Til sidst finder man en god undskyldning for at fyre vedkommende, for eksempel en sparerunde eller en fatal fejl, man har opfundet til lejligheden. Og hvor er så tillidsrepræsentanten? Han er selvfølgelig i god tid før angrebet sættes ind bearbejdet gennem sit tætte forhold til ledelsen.«
Mobbet og trådt på
Jesper Haahr Mortensen genkender beskrivelsen.
»Jeg har én gang været nede på grund af stress, så jeg var meget opmærksom på symptomerne. Det påvirkede mig meget, at ledelsen var ligeglad, når jeg pegede på ting, der ikke var i orden. Eller ligefrem hånede mig for det,« siger han
Også han blev frataget arbejdsopgaver.
»Jeg følte mig mobbet og trådt på. Til sidst var det sådan, at jeg fik det dårligere og dårligere, jo nærmere jeg kom Edwin Rahrs Vej, når jeg skulle møde på arbejde om morgenen.«
For Jesper Haahr Mortensen endte det i en mindre eksplosion, da han en dag kom på arbejde og opdagede, at hans opslagstavle var ryddet og tingene smidt væk.
»Det var grænseoverskridende. Jeg blev gal, smækkede med døren og gik.«
Derefter gik der ikke lang tid, før også han kunne skrive forhenværende medarbejder på visitkortet.
Du kan vaske skilte
Brian Steen Larsen var daglig sikkerhedsleder i Natur og Vejservice indtil for fem år siden og havde været sygemeldt efter tre diskusprolapser. Alligevel prøvede han at passe sit arbejde, så godt han kunne. Gennem årene havde han været kritisk overfor Claus Pedersen og den øvrige ledelses ageren - blandt andet i forhold til indkøb af kasketter og t-shirts for 700.000 kr. hos en af topchefens bekendte i Løkken og i forhold til arbejdsmiljøspørgsmål.
»Så blev jeg fyret. Mig kunne de ikke finde et flexjob til. Jeg fik tilbudt, at jeg kunne komme ud at vaske skilte, men det kunne ryggen jo slet ikke holde til,« siger Brian Sten Larsen.
Jesper Haahr Mortensen griner:
»Mig tilbød de, at jeg kunne få en elcykel og køre rundt og vaske skilte.«
En ødelagt del af mit liv
Det kunne ligne, at skiltevask er et job, der holdes åbent som et tilbud til besværlige medarbejdere. I hvert fik tidligere værkstedsleder i Natur og Vejservice gennem 30 år, Finn Therkildsen, samme tilbud, da han i 2012 - efter i flere år at have gjort højlydt opmærksom på store problemer med materiellet fra topchefens favorit-leverandør af maskiner - ikke længere kunne bruges på værkstedet.
»Det var jeg til en samtale med Claus Pedersen om. Han tilbød, at jeg kunne vaske skilte og lave andre ad hoc-opgaver. Det sagde jeg nej til,« siger Finn Therkildsen, der endte med som tjenestemand at blive fyret med fuld løn frem til pensionen i forsommeren i år.
For ham var det hårdt at ryge ud på den måde.
»I en lang periode sov jeg meget dårligt om natten. Det var svært at lægge fra sig og påvirkede ikke bare mig, men også min familie og omgangskreds. Heldigvis havde jeg en god praktiserende læge, der hjalp mig, men der gik et års tid, før jeg var oven på igen.«
»Det påvirker ens sind. Psykisk er det hårdt. Jeg tænker nogen gange, at Claus Pedersen har været med til at ødelægge en periode i mit liv,« siger Finn Therkildsen.
Snyd og bedrag
Lars Poulsen var i tre og et halvt år formand i Natur og Vejservice. Han røg ud i september i år.
»Vi havde problemer med, at ingeniørerne afgav for billige tilbud, hvor der ikke var sat penge af til asfalt for eksempel. Og når jeg brokkede mig over det, fik jeg at vide, at så kunne jeg bare spare på sikkerheden og lade være med at lave arbejdet efter forskrifterne. Det gik jeg til chefen for Natur og Vejservice, Rasmus Wieland, med. Han ville ikke gøre noget ved det,« fortæller Lars Poulsen og fortsætter:
»Center for Byens Anvendelse har også meddelt, at de ikke vil betale for kontrol med afspærringer omkring opgravninger. Det er ellers et lovkrav. Jeg har skriftligt spurgt anlægsafdelingen i Center for Byens Anvendelse, min egen afdelingsleder og vores ingeniører om, hvem der så har ansvar og erstatningspligt, hvis nogen falder i sådan en udgravning. Jeg fik aldrig noget svar.«
»Og jeg har også forsøgt at forklare det til lederen af anlægsafdelingen i Center for Byens Anvendelse og bedt om et møde med hende. Hun vendte aldrig tilbage,« siger Lars Poulsen.
Stemplet i panden
Niels Bonde var sjakbajs på Lars Poulsens hold og blev fyret et halvt år før ham.
»Det var sådan, det lød hele tiden: I skal snyde og bedrage lidt for at få prisen til at holde. Hvis nogen kritiserede den måde, tingene foregik på, fik de straks et stempel i panden. Så var de paragrafryttere, psykisk syge eller regelryttere,« siger han.
Niels Bonde blev fyret efter en mærkelig sag, hvor han selv var mobbeoffer - og for at have røget i en selvbetalt pause.
»Jeg blev strittet ud på grund af to personalesager - selv om jeg ikke havde noget personaleansvar. De ledte efter en grund til at få mig ud,« siger Lars Poulsen.
Det er ikke mindst hans afsløringer her i avisen af, hvordan Natur og Vejservice på forskellige måder snød sig til opgaver, der egentlig skulle have været i udbud, der er grundlaget for den eksterne revisionsundersøgelse, direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, nu har sat i gang.
Endelig taget alvorligt
Brian Sten Larsen og Finn Therkildsen er nogle af de tidligere medarbejdere i Natur og Vejservice, der gik ud af døren i forvisningen om, at de havde haft ret i deres kritik af topchefen og af måden, tingene kørte på i den kommunale afdeling. Og det har de holdt fast i.
»Vi skal ikke glemme dem, der er røget helt ned på grund af den behandling, de fik i Natur og Vejservice. Et eller andet sted er det den her sag, der har holdt os oppe,« siger Brian Sten Larsen.
Finn Therkildsen nikker og siger så:
»Nu kan vi for alvor komme videre. Nu er der endelig nogen, der begynder at tage alt det, vi har prøvet at få frem gennem årene, alvorligt.«



---
A SUN CULT + WORLD DOMINATION = "THE NEW WORLD ORDER"
"None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free." -Goethe
Image
Image
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-- - - - - - - - - - - - - - - > > > LISTEN TO ALEX JONES RIGHT NOW - CLICK HERE < < < - - - - - - - - - - - - - - --
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Post Reply
watch RING OF POWER here - banned in USA by youtube: