Nu bliver det forbudt at ryge, når du arbejder hjemme

Et forum for det Danske folk - Hvis du vil VIDE mere

Moderator: The Forum Group

Post Reply
User avatar
PaCmAn
Posts: 6731
Joined: Tue Jun 06, 2006 3:51 pm
Location: www.pacman.pt.vu
Contact:

Nu bliver det forbudt at ryge, når du arbejder hjemme

Post by PaCmAn »

Nu bliver det forbudt at ryge, når du arbejder hjemme

https://www.bt.dk/samfund/nu-bliver-det ... der-hjemme

Kan det virkelig være rigtigt, at du ikke længere må ryge, selv om du arbejder hjemmefra?

Ja, det kan det. I 2020 har flere offentlige arbejdspladser indført en skærpet rygepolitik uden undtagelse. Det betyder, at du ikke må ryge, selv om du er pålagt at arbejde hjemmefra, som mange er under corona.

En af de arbejdspladser, der under ingen omstændigheder vil acceptere et hvæs af en cigaret, selv om du sidder og arbejder i det eget hjemmekontor, er Gentofte Kommune. Det skriver Magisterbladet.

Af et kommunalbestyrelsesreferat fra Gentofte Kommune fremgår det, at ansatte ikke må ryge 'hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen, på hjemmearbejdspladsen og under transport mellem arbejdssteder'.

Tiltaget møder dog kritik fra medarbejderne.

Af samme referat kan man læse, at det for medarbejderrepræsentanterne var svært at sige ja til belsutningen om røgfri arbejdstid, fordi de ikke ønskede at have en kontrolrolle over kollegerne.

Nogle af dem mener, at det er et direkte indgreb i privatlivets fred.

'Det er grænseoverskridende, at man ikke må bestemme, om man må ryge i sit eget hjem. Det bliver let en glidebane, vi bevæger os ud på, i forhold til at regulere adfærden på arbejdspladsen,' stod der i referatet.

På trods af kritikken og et forslag fra medarbejderrepræsentanterne om at sløjfe røgfri arbejdstid under hjemmearbejde fra kommunens nye rygepolitik holdt Gentofte Kommune dog fast og indførte tiltaget.

Til kritikken om, at det er et indgreb i privatlivets fred, svarer Helene Rasmussen, der er direktør for kommunens social- og sundhedsforvaltning:

»Det er jo ikke det, vi indfører regler for. Vi indfører regler for arbejdstiden. Så i den tid, man får løn fra os, ryger man ikke – uanset om man så arbejder hjemme eller er under transport. Vi har ikke forholdt os til det spørgsmål, du nævner, på den måde. Kun at du ikke ryger, når du er på arbejde for Gentofte Kommune,« siger hun til Magisterbladet.

Derudover handler det også om, at det for medarbejderne er lettere at håndtere enkelte regler i stedet for en masse undtagelser.

Så er man ansat i Gentofte Kommune, er der altså ikke noget at gøre. Rygepolitikken er blevet vedtaget, og har man ikke tænkt sig at følge rygeforbuddet, så bliver det mødt med ansættelsesretslige sanktioner.

Præcis hvordan kommunen har tænkt sig at holde øje med, om de hjemsendte medarbejdere ryger, fremgår dog ikke tydeligt. Men i kommunalbestyrelsesreferatet fremgår det, at de vil holde kontrol med overholdelsen af røgfri arbejdstid, som de kontrollerer øvrige retningslinjer om adfærd i arbejdstiden.

I år har seks kommuner indført røgfri arbejdstid. Det betyder, at i alt 50 kommuner ikke vil acceptere røg i arbejdstiden. Og i starten af 2021 vil yderligere fem kommuner komme med på antirygevognen, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Der er dog forskel på, hvor stramme reglerne er i de enkelte kommuner. Ud over Gentofte Kommune har Hjørring, Gladsaxe og Hvidovre også en politik om røgfri arbejdsplads uden undtagelse.


---




Med venlig hilsen Jakob Lauersen fra:

AGENDA 21: Globalt diktatur på Dansk - Dokumentar
viewtopic.php?f=86&t=18834

Illuminati Krigen - Af Jakob Lauersen
viewtopic.php?f=86&t=19530

Bilderberg 2014 på Dansk med Jakob på Radio FRIHED
viewtopic.php?f=86&t=19555

AFGØRENDE VIGTIG VIDEN FOR ALLE DANSKERE
viewtopic.php?f=86&t=19069

CIA's MK-Ultra program er den direkte årsag til følgende ...
viewtopic.php?f=86&t=18932

Rejsekortet er et militært ANTI-rejsekort for KONTROL
viewtopic.php?f=86&t=18955

Død over Danmark
viewtopic.php?f=86&t=19932

Kommunens krigserklæring til DIG
viewtopic.php?f=86&t=20071

Status efter 2 måneder i rådighedsvurdering ...
viewtopic.php?f=86&t=19732

RABU i Ribe : Du skal IKKE gøre gode ting for beboerne
viewtopic.php?f=86&t=19479

Når Esbjerg kommune stjæler fra sine egne borgere . . .
viewtopic.php?f=86&t=19469

Endnu en helt PERSONLIG grund til at ønske DØD OVER METTE FREDERIKSEN OG CO.
viewtopic.php?f=86&t=22444

Dokumenter afslører: Mette Frederiksens forklaring om nedlukning var usand
viewtopic.php?f=86&t=22485

Politikere giver grønt lys til tvangsindlæggelse af borgere uden symptomer
viewtopic.php?f=86&t=22477

Mette Frederiksen's Royal Nazistiske FN Agenda 21 / 2030 belyst som meme
viewtopic.php?f=86&t=22473

"Vi kom til at skubbe til en kolonne i et excel-ark" - af Peter Hansen
viewtopic.php?f=86&t=22475

Staten tilbyder nu danskerene COVID19 test -hvor mange vil give dig COVID19
viewtopic.php?f=86&t=22470

faKebook laver meninger og holdninger om til "tilskyndelse" af vold
viewtopic.php?f=86&t=22441

Mette Frederiksen kører sololøb og holder befolkningen for nar
viewtopic.php?f=86&t=22411

Dette er hvad der deles ud Til de mindre børn her i deres start efter nedlukningen
viewtopic.php?f=86&t=22467

And MUCH more . . .

---
A SUN CULT + WORLD DOMINATION = "THE NEW WORLD ORDER"
"None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free." -Goethe
Image
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-- - - - - - - - - - - - - - - > > > LISTEN TO ALEX JONES RIGHT NOW - CLICK HERE < < < - - - - - - - - - - - - - - --
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

User avatar
PaCmAn
Posts: 6731
Joined: Tue Jun 06, 2006 3:51 pm
Location: www.pacman.pt.vu
Contact:

Re: Nu bliver det forbudt at ryge, når du arbejder hjemme

Post by PaCmAn »

Så blev det også forbudt at ryge i egen have under hjemmearbejde

Røgfri arbejdstid er blevet normalt i kommuner og regioner. I Gentofte og flere andre kommuner indebærer det, at man ikke må tage en cigaret i egen have, hvis man arbejder hjemme. Udviklingen bekymrer flere tillidsfolk, der mener, at sundhed i eget hjem ikke kommer arbejdsgiverne ved.

https://www.magisterbladet.dk/magasinet ... mmearbejde


Skal arbejdsgiveren bestemme, om du tager en smøg i dit eget hjem? Den overvejelse bliver aktuel for flere og flere, efterhånden som principperne om “røgfri arbejdstid” breder sig på arbejdspladserne.

2020 har budt på en kraftig vækst især i antallet af offentlige ­arbejdspladser med røgfri arbejdstid, der altså indebærer, at man ikke må ryge, uanset hvor man befinder sig.

En arbejdsgiver, der har indført røgfri arbejdstid uden undtagelser, er Gentofte Kommune. Det betyder ifølge et kommunalbestyrelsesreferat, at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden “hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen, på hjemmearbejdspladsen og under transport mellem arbejdssteder”.

Og videre hedder det, at brud på reglerne bliver mødt med ansættelsesretslige sanktioner, og at “kontrol af overholdelse af røgfri arbejdstid vil ske på samme måde som kontrol i forhold til øvrige retningslinjer om adfærd i arbejdstiden”.

Forslaget blev forinden diskuteret af kommunens hovedsamarbejdsudvalg, og her var meldingen fra medarbejdersiden, at man ikke ønskede at “behandle” indstillingen, men at man nok skulle bakke op, hvis det blev besluttet.

“Normalt siger vi ja til den slags indstillinger, så det her var lidt atypisk. For nogle af medarbejderrepræsentanterne er det svært at træffe beslutning om røgfri arbejdstid for den store andel af de medarbejdere, de repræsenterer, som ryger. Og man ønsker ikke at have en kontrolrolle over for kollegaerne”, forklarer Nanna Helsted om medarbejdersidens svar.

Ifølge referatet pegede nogle medarbejderrepræsentanter på, at reglerne om røgfri arbejdstid griber ind i privatlivets fred: “Det er grænseoverskridende, at man ikke må bestemme, om man må ryge i sit eget hjem. Det bliver let en glidebane, vi bevæger os ud på, i forhold til at regulere adfærden på arbejdspladsen”, hed det.

“Det blev drøftet, om man kun­ne tage røgfri arbejdstid i hjemmear­bejde ud af forslaget, men det var der ikke opbakning til”, fortæller Nanna Helsted.

Når de indfører et rygeforbud, der også gælder i ens private hjem, så synes jeg, de går for langt
Steen H. Sørensen, AC-tillidsrepræsentant i Lolland Kommune

For Gentofte Kommune er formålet med røgfri arbejdstid at skabe en røgfri generation af unge mennesker og sikre medarbejdernes sundhed, forklarer Helene Rasmussen, der er direktør for kommunens social- og sundhedsforvaltning.

“For det første vil vi gerne som arbejdsplads understøtte de ansattes sundhed og støtte op om det sunde liv. Indstillingen kom fra et “opgaveudvalg” med borgere og politikere, der besluttede, at der skulle være røgfri skoletid for både elever og lærere på skolerne, og så er det naturligt, at de regler kommer til at gælde for alle kommunens ansatte. Og endelig følger vi en generel udviklingstendens, hvor røgfri arbejdstid bliver almindeligt på kommunale arbejdspladser”.

I har valgt at indføre røgfri arbejdstid i den mest restriktive form – hvorfor er det nødvendigt?

“Det er lettest for både ledere og medarbejdere at håndtere enkle regler. Skal man opliste en masse undtagelser, bliver der let en masse modstridende tolkningsmuligheder. Det gør det jo heller ikke mere sundt, at man ryger derhjemme”, siger Helene Rasmussen.

Har I overvejet, om det er problematisk, at I indfører regler, der gælder i folks private hjem?

“Det er jo ikke det, vi indfører regler for. Vi indfører regler for arbejdstiden. Så i den tid, man får løn fra os, ryger man ikke – uanset om man så arbejder hjemme eller er under transport. Vi har ikke forholdt os til det spørgsmål, du nævner, på den måde. Kun at du ikke ryger, når du er på arbejde for Gentofte Kommune”.
Foto af rygere
En rygepause ved Tuborg Havn. Den mulighed forsvinder, efterhånden som ”røgfri arbejdstid” bliver almindeligt på danske arbejdspladser.
Lolland Kommune

De ædle hensigter om større sundhed bryder med nogle fundamentale grænser for, hvad arbejdsgivere kan blande sig i, mener Steen H. Sørensen, AC-tillidsrepræsentant i Lolland Kommune.
“Når de indfører et rygeforbud, der også gælder i ens private hjem, så synes jeg, de går for langt. Det svarer jo næsten til, at de skal bestemme, at jeg ikke må spise noget i min frokost, hvis det er for usundt”, siger Steen H. Sørensen.

Han er derfor godt tilfreds med, at Lolland Kommune har indført en mere lempelig version af røgfri arbejdstid fra og med nytår, idet det stadig vil være muligt at tage en cigaret, hvis man forlader arbejdspladsen i en pause.

Denne sommer indførte yderligere 6 kommuner røgfri arbejdstid, og dermed er det i alt 50 kommuner – ud af i alt 98 – der ifølge Kræftens Bekæmpelse er med på antirygevognen. Yderligere 5 kommuner har annonceret, at de indfører det i løbet af 2020.

De specifikke regler varierer dog, som eksemplerne fra Lolland og Gentofte viser. Eksempler på andre kommuner, der ligesom Gentofte har indført modellen uden undtagelser, er Hjørring, Gladsaxe og Hvidovre. Et eksempel på undtagelser er i Aarhus, hvor medarbejdere med fleksibel arbejdstid har lov til at flekse ud for at ryge.
TR: Ledelsesret gælder ikke livsstil

Røgfri arbejdstid promoveres af både Sundhedsstyrelsen og KL. Sidstnævnte kom i 2018 med et udspil om røgfri arbejdstid, hvor man blandt andet kunne læse, at rygende borgere i gennemsnit koster en kommune 57 millioner kroner om året.

En af de første kommuner til at indføre røgfri arbejdstid var Holbæk i 2014. Her arbejder Sune Bach, der også er næstformand i DM Offentlig. Han bakker grundlæggende op om rygepolitikken, som også her havde sit udgangspunkt i de kommunalansatte, der arbejder med børn.

“Pædagoger har et ansvar som rollemodeller over for børnene. Og samtidig skal man ikke forskelsbehandle kommunens ansatte, så derfor er det fornuftigt med et sæt fælles regler. Og så må man se på, om der er steder, hvor de regler ikke giver mening”, siger han.

For nogle år siden kunne man læse om ansatte i afdelingen Vej og Park, der havde fået chefens tilladelse til at ryge alligevel. Det er en pragmatisk tilgang, Sune Bach er tilhænger af.
“Det er medarbejdere, der går udenfor på steder, hvor alle andre borgere må ryge. Så virker det jo omsonst, at de ikke må”, siger han.

I hans øjne er arbejdsgivere velkomne til at påvirke medarbejderne til en sundere livsstil. Men det skal ske ad frivillighedens vej.

“Det er fantastisk, hvis man stiller et træningslokale til rådighed, men det er ikke fantastisk, hvis man tvinger medarbejdere til at gå til fitness. Arbejdsgiver har ledelsesretten på arbejdsopgaven, ikke på, hvilken livsstil man fører”.
Regioner skal være røgfri

Det er ikke kun kommuner, der har indført røgfri arbejdstid. Den politiske bestyrelse i Danske Regioner besluttede i 2019, at der skulle indføres røgfri arbejdstid på alle regionale arbejdspladser i 2020. I Region Nordjylland var tillidsrepræsentant Thomas Kanstrup med til at diskutere det i det personalepolitiske udvalg.

“Man kan godt mene en masse om det – er det en indgriben i den enkeltes privatliv, og er det Danske Regioner, der skal beslutte det? Vi havde også en spændende diskussion om, hvorvidt der så også skal sættes ind, hvis nogle medarbejdere er for tykke til at løse deres arbejdsopgaver. Vi endte dog med ikke at problematisere det særlig meget, da det efterhånden kun er et fåtal, der ryger, og den politiske ledelse nu engang har bestemt, at det er den vej, man vil”, fortæller Thomas Kanstrup.

For medarbejderrepræsentanterne var det vigtigt, at reglerne ikke medførte et rygepoliti på arbejdspladserne.

“Det handler om at sende nogle signaler. Det betyder, at man ikke må tage en smøg, hvis man eksempelvis går ud af regionshuset og over til Føtex, men der er ikke nogen, der tjekker det”.
Thomas Kanstrup er i øvrigt selv en af de rygere, der er “faldet fra”, efterhånden som rygevilkårene blev dårligere.

“Jeg startede herude for 10-12 år siden, da synes jeg, vi var mange rygere. Men de forsvandt efterhånden, og for mit eget vedkommende stoppede jeg, da de fjernede rygeskuret. så gad jeg ikke mere”.
“Vi blander os mere, end vi har ret til”

Hvor beslutningen om røgfri arbejdstid i Region Nordjylland blev modtaget med skuldertræk af medarbejderne, så fik den til gengæld en af de regionale politikere op af stolen. Martin Bech, der sidder i regionsrådet for Venstre, mener simpelthen, at regionen overskrider sine beføjelser over for sine ansatte.

“Jeg mener, vi blander os i mere som arbejdsgiver, end vi har ret til. Jeg er ikke i tvivl om de gode intentioner, men jeg mener, der er en grænse for, hvor meget vi kan tillade os at gribe ind i den personlige frihed”, siger Martin Bech.

Han mener, at der er sket et skred. Hvor det før handlede om at beskytte ikkerygere mod passiv rygning, er det nu et spørgsmål om, at man vil sætte ind over for rygerne af hensyn til deres egen sundhed.

“Det her er en glidebane, hvor man griber mere og mere ind i den enkelte medarbejders frie valg ud fra den argumentation, at man bare vil dem det bedste rent sundhedsmæssigt. Men jeg mener ikke, folk er dummere, end at de godt ved, hvad der er sundt og usundt”.

Indførelsen af røgfri arbejdstid er i Martin Bechs øjne udtryk for, at sundhed næsten er blevet et dogme, der overtrumfer andre hensyn.

“Jeg kalder det sundhedstotalitarisme. Det går ud på, at vi skal have længst mulig levealder for enhver pris – uanset om man så skal benytte sig af totalitære metoder”.

---


---
A SUN CULT + WORLD DOMINATION = "THE NEW WORLD ORDER"
"None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free." -Goethe
Image
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-- - - - - - - - - - - - - - - > > > LISTEN TO ALEX JONES RIGHT NOW - CLICK HERE < < < - - - - - - - - - - - - - - --
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Post Reply